Sandie Westh deler en rørende og kompromisløs fortælling om sorg efter tabet af sin datter. Bogen undersøger sorg som en personlig, men også fælles oplevelse, som vi bør tale mere åbent om. Hendes skrivestil balancerer dyb smerte med uventede strejf af humor og varme. Westh tilbyder både trøst og indsigt til dem, der sørger eller forsøger at forstå sorgen. Bogen er en stærk påmindelse om, at heling kan finde sted samtidig med, at smerten består.