Krig og fred er en episk roman, der udspiller sig under Napoleonskrigene, med særligt fokus på den franske invasion af Rusland mellem 1805 og 1812. Fortællingen kredser om de sammenflettede liv i flere adelige familier—først og fremmest Rostov-, Bolkonskij- og Bezuchov-familierne—hvis personlige kampe og relationer udfolder sig midt i de store historiske begivenheder. I centrum af fortællingen står Pierre Bezuchov, en tænksom og rastløs idealist; prins Andrei Bolkonskij, en desillusioneret aristokrat på jagt efter mening; og Natasha Rostova, en livlig ung kvinde, der kæmper med kærlighed og tab. Tolstoj forener mesterligt skildringer af glitrende selskabsliv, intime hjemlige øjeblikke og krigens barske brutalitet i et levende portræt af et russisk samfund i opbrud. På denne foranderlige baggrund kæmper karaktererne med tidløse spørgsmål om skæbne, fri vilje, opofrelse og de kræfter, der former historien.
Pierres rejse fører ham fra socialt akavet outsider til åndeligt søgende, mens han kæmper med personlig sorg og eksistentiel usikkerhed, før han til sidst finder en følelse af tilhørsforhold. Prins Andreis høje idealer nedbrydes gradvist af krigens barske virkelighed og personlige sorger, hvilket resulterer i en dybtgående indre forvandling. Natasha, der i begyndelsen er impulsiv og naiv, oplever hjertesorg og forræderi, men hendes smerte fører til følelsesmæssig udvikling og modenhed. Mens Napoleons styrker rykker frem og Moskva står i flammer, må karaktererne udholde tab, eksil og forandring—Andrei dør af sine sår, mens Pierre overlever fangenskab og til sidst finder kærlighed og forløsning med Natasha. I epilogen udfolder der sig et mere stille kapitel: Pierre og Natasha stifter familie, og Nikolaj Rostov gifter sig med prinsesse Maria og genetablerer familiens ejendom. Gennem disse livsskæbner reflekterer Tolstoj over de historiske omvæltningers indflydelse på det enkelte menneske og bekræfter til sidst den menneskelige ånds udholdenhed og evne til at tilpasse sig.
